BILLIGE FLYREJSER, NÅR DU VED, HVOR DU VIL HEN
Seat24

2001-12-12 Stockholms Universitet køber rejser over internettet og har indgået aftale med Seat24

Nu begynder selv de større organisationer at benytte internettet til at rationalisere sine rejseindkøb. Således har Stockholms Universitet netop valgt online-rejsebureauet Seat24 til fast formidler af rejser via e-handel. Aftalen, som er et af de første større i online-rejsebranchen, giver universitetet et hurtigt overblik over de mest konkurrencedygtige priser på de respektive destinationer uden hensyntagen til enkelte flyselskaber.

Uppsala-virksomheden Seat24 er i forbindelse med et billetopkøb blevet udvalgt som e-handelsrejsebureau for Stockholms Universitet. Aftalen løber fra 01.01.2002-31.12.2003 med mulighed for forlængelse med et år fra universitetets side. Stockholms Universitet køber tjenesterejser for godt 60 mio. kroner om året.

- Den tillid, som Stockholms Universitet gennem denne aftale har vist Seat24, er meget glædelig, siger adm. direktør i Seat24 Ralph Axelson. Den er en bekræftelse af, at et online-rejsebureau med en stærk kompetence kan blive en vigtig partner for en større organisation i denne nye branche. Vores tjeneste, som ikke tager hensyn til de enkelte flyselskaber, tilbyder altid de laveste priser selv i relation til vore egne eventuelle virksomhedsaftaler. Dette kombineret med en stærk rejsekompetence og lave driftsomkostninger giver kunden mulighed for at rationalisere rejsehandlen, både hvad angår pris og tid.

Seat24 er siden starten vokset markant - væksten har gennemsnitligt ligget på 45% pr. måned sammenlignet med foregående år. En undersøgelse fra markedsanalyseinstituttet Market Watch viser, at bookninger af privatrejser over internettet er øget med 31% på under et år.

- Når det er hårde tider, vælger de fleste virksomheder og organisationer at evaluere sine rejserutiner og -omkostninger, fortsætter Ralph Axelson. Her er der nemlig mange penge at spare, og Seat24 tilbyder et stærkt supplement til den traditionelle billethandel. Vores løsning er enkel og hurtig at implementere og kan derfor straks afspejles i form af lavere rejseomkostninger.

Seat24 er et internetbaseret rejsebureau der fra hovedsædet i Uppsala tilbyder formidling af flybilletter fra verdens førende flyselskaber. Den brugervenlige søgemaskine på hjemmesiden foreslår de prismæssigt mest attraktive flybilletter, og bookningen foretages direkte på siden. Konceptet lanceredes juni 2000 i Sverige og juni 2001 i Norge. Målet er at være etableret i det øvrige Norden i løbet af 2002. Efter dette vil en række europæiske markeder blive bearbejdet over de kommende to år. Bag Seat24 står bl.a. adm. dir. Ralph Axelson der har en langvarig erfaring fra forskellige områder af rejsebranchen. Senest var han ansvarlig for driften af Carlson Wagonlit Travels forretningsbureauer i Skandinavien som beskæftiger 440 ansatte og har en omsætning på 4 mia. SEK.