Nyhedsbrev

Shopping i London

London

Virgin Megastore 14-16 Oxford Street, tube Tottenham Court Road Har også butikker på 225-229 Piccadilly, og King's Walk Shopping Centre, King's Road,. Her findes masser af musik, men også et stort udbud af video, bøger og dataspil. Flere etager og god plads til at bevæge sig på, gør det til en fryd at handle her.

Foyles 113-119 Charing Cross Road, tube Tottenham Court Road. På Foyles kan du vandre i timevis og rode i boghylderne. Dette er boghandlernes boghandel, med et udbud som er lige så enormt som velassorteret. Stort med flere etager og lokaler.

Aveda Institute 28-29 Marylebone High Street, tube Baker Street eller Bond Street. For den som vil købe sig lidt skønhed. Måske er cremerne ikke lige så billige som hos Matas, men så indeholder de også naturlige ingredienser.

Hackett 137-138 Sloane Street, tube Sloane Square. Er en kæde med flere butikker. Et godt eksempel på den klassiske britiske herremode: diskret, stilfuld og i gentleman-stil. Har tøj til bryllup, forretningsrejse og polomatch.

Portobello Road Market, Portobello Road, Golborne Road, tube til Ladbroke Grove, Notting Hill Gate eller Westbourne Park. Antiques Market: 04-18, lør. General Market: 08-18 man-ons; 09-13 tors; 07-19, fre-lør. Organic Market: 11-18 tors. Clothes & Bric-a-Brac Market: 7-16 fre; 8-17 lør; 9-16 søn.

Golborne Road Market: 9-17 man-lør. Et af verdens mest berømte markeder. Her sælges alt fra antikt til ragelse. Et myldrende folkeliv og mulighed for at gøre et fantastisk fund, gør gåturen mellem markedsboderne til en nydelse.

 Top Shop/Top Man, Oxford Street 214. Englændernes svar på H&M: godt tøj, rimelige priser (er nødvendigt nu hvor pundet er så dyrt) og tilpas mange stjålne designerideer, at det føles moderigtigt.

Zara, Regent Street 118. Udbudet hos spanske Zara er lidt dyrere, lidt mere spændende og af lidt bedre kvalitet end hos Top Shop.

Mango, Neal Street 8-12. Zaras lillesøster. Sjovere, mere frækt og frittalende, akkurat som små søskende skal være.

Header
Subject
Body
Footer