Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Helsinki

Helsinki

Helsingfors ligger ikke meget længere væk end et stenkast, men har alligevel et kontinentalt, europæisk præg. At det er en verdensby, fornemmer man, så snart man forlader flyet. Vest møder øst både sprogligt og kulturelt. Overalt vrimler det med sprog, slaviske, skandinaviske og engelsk.

Når du vandrer langs gaderne, bliver du mødt af en arkitektur, der blander det nostalgiske med russisk indflydelse og det højmoderne. Samme tendens gør sig gældende i udvalget af restauranter. At Finland engang var en del af Sverige, mindes man om alle steder, men at Helsingfors med tiden udviklede sit eget særpræg, er åbenlyst. For ganske vist ser man svensk gustaviansk arkitektur i de ældre kvarterer, men der er også meget andet.

Den russiske kirke i Helsingfors er en imponerende og ærværdig bygning. Musikken, som de fleste dage spilles i den russisk-ortodokse kirke, er en sand fryd og en mindeværdig oplevelse for alle, der er heldige nok til at se og høre den. Netop det russiske præg på Helsingfors er en overraskelse for mange. Flere russiske restauranter beriger den gastronomiske scene i Helsingfors med blandt andet bjørn på menukortet.

Finsk håndværk, og i særdeleshed glaskunst, er i verdensklasse, og lokker mange til at besøge byens kunstmuseer eller mange glasbutikker. Helsingfors er en ofte undervurderet skat, som vi kan flyve til på bare ca. en time. Tag chancen og lær vores nabo bedre at kende.

Header
Subject
Body
Footer