Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Johannesburg

Johannesburg

Johannesburg er en af Afrikas største og mest moderne byer. En by med alle de muligheder, en global storby kan tilbyde i form af forlystelser, shopping og en behagelig ferie. Johannesburg er unik ved at ligge midt i Sydafrikas hjerte.

Safari med udgangspunkt i Johannesburg

Sydafrika er overvejende et meget tørt land med enorme savanner. På østkysten findes der en del subtropiske regnskove, men de ligger langt fra Johannesburg. Vil man på eventyr udenfor byen, tilbydes der vaskeægte safariudflugter. Sydafrika har et rigt dyreliv, og vil man opleve et Afrika, der ellers kun kendes fra dokumentarfilm på tv, behøver man ikke begive langt væk fra Johannesburg. Turistbureauerne arrangerer safarier af forskellige varigheder og niveauer, fra dagudflugter til overnatninger i telte. Du kan ofte booke din safari, allerede inden din rejse.

Rejs på egen hånd

Ønsker du at rejse på egen hånd i Johannesburg og landsbyerne i omegnen af byen, er der gode muligheder. Vejnettet er veludbygget, og biler kan lejes billigt i Sydafrika, hvor heller ikke benzinen koster alverden. Johannesburg er en moderne by med en god turistinfrastruktur. Hoteller og restauranter er på højt niveau, og der er adgang til swimmingpools, golf samt andre bekvemmeligheder og forlystelser.

  1. Istanbul
  1. Johannesburg
  1. København
Header
Subject
Body
Footer