Nyhedsbrev

Lyon

Lyon

Du finder Lyon i det sydøstlige Frankrig, og millionbyen er landets næststørste efter Paris. Der er mange ting, som lokker folk til byen, og den nok vigtigste for franskmændene selv er køkkenet. På dette område har Lyon endda et bedre rygte end Paris, som mange turister ellers opfatter som verdens gastronomiske hovedstad.

Lyon er desværre en meget moderne by med masser af beton og tung trafik. Dette kan nok afskrække den besøgende, som er vant til Middelhavet eller kunstnerkvarterne i Paris.

Lyon på ferien

Eftersom Lyon er centralt beliggende i Frankrig, er der mange arrangementer i byen. Tennisturneringer og topfodbold er bare et par eksempler på de mange oplevelser, du kan give dig selv på din rejse til Lyon.

Restauranter i Lyon

Hvis du beslutter dig for at rejse til Lyon, må du ikke gå glip af et besøg, og gerne flere, på en af de mange restauranter i verdensklasse. Lyon og omegn er det tætteste Guide Rouge-område i verden. Højest på listen findes den trestjernede restaurant Paul Bocuse, som fik sine tre stjerner i 1965. Smager det, så koster det, og det passer i hvert fald i dette tilfælde. Men Lyon tilbyder god mad i alle prisklasser. Det slår aldrig fejl at opsøge de lokale brasserier, hvor prisniveauet også er langt mere attraktivt.

Header
Subject
Body
Footer