Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

2001-12-28 Seat24 indleder samarbejde med charterselskabet Spies

Online-rejsebureauet Seat24 indleder samarbejde med charterselskabet Spies som et led i publiceringen af årets sommerkatalog. Når kunderne søger traditionelle flybilletter på Seat24's web-side, informeres de automatisk om, hvorvidt den tilsvarende destination findes i Spies' program.

Uppsala-virksomheden Seat24 har indgået en samarbejdsaftale med Spies, der indebærer at en kundeforespørgsel hos Seat24 automatisk fører til en søgning i Spies' charterprogram. Hvis der her findes en tilsvarende destination, kan kunden hurtigt sammenligne priser og tiderr.

- Samarbejdet med Spies er et enestående supplement til vores nuværende tjeneste, siger adm. dir. Ralph Axelson, Seat24. En kunde, som søger traditionelle flybilletter til eksempelvis Mallorca, er sikkert interesseret i, om samme destination findes som charter. Spies' "laveste-pris-garanti" i forhold til ordinære rejser går godt i spænd med vores forretningsfilosofi, så vi kan trygt sende en sådan anvisning videre til vores kunder.

Seat24 er siden starten vokset markant -væksten har gennemsnitligt ligget på 45% pr. måned sammenlignet med foregående år. En undersøgelse fra markedsanalyseinstituttet Market Watch viser, at bookninger af privatrejser over internettet er øget med 31% på under et år.

- Vi betragter det nye samarbejde med Seat24 som et led i en meget spændende udvikling og som et vigtigt supplement til de traditionelle salgskanaler, siger adm. dir. Christian Clemens, Spies. Vi har allerede et godt samarbejde med Seat24 gennem Trivsel, hvor de er vores største mellemforhandler. Vi har stor tiltro til, at vi på denne måde kan uddybe samarbejdet yderligere.

Seat24 er et internetbaseret rejsebureau, der fra hovedsædet i Uppsala tilbyder formidling af flybilletter fra verdens førende flyselskaber. Den brugervenlige søgemaskine på hjemmesiden foreslår de prismæssigt mest attraktive flybilletter, og bookningen foretages direkte på siden. Konceptet lanceredes juni 2000 i Sverige og juni 2001 i Norge. Målet er at være etableret i det øvrige Norden i løbet af 2002. Efter dette vil en række europæiske markeder blive bearbejdet over de kommende to år. Bag Seat24 står bl.a. adm. dir. Ralph Axelson, der har en langvarig erfaring fra forskellige områder af rejsebranchen. Senest var han ansvarlig for driften af Carlson Wagonlit Travels forretningsbureauer i Skandinavien, som beskæftiger 440 ansatte og har en omsætning på 4 mia. SEK.

Oplev verdenen med Turkish Airlines
Book nu
Header
Subject
Body
Footer