Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Finland er de tusinde søers land, her findes over 185 000 søer

Finland

Indeklemt mellem de tidligere stormagter Sverige og Rusland har Finland mange gange i historiens løb skiftet tilhørsforhold mellem nationer. Mange livskraftige påmindelser findes stadigvæk fra den tid. Skilte skrives oftest på både svensk og finsk. I Helsinki har mellem seks og syv procent af befolkningen svensk som modersmål, og svensk er stadigvæk et obligatorisk emne i skolen. Onde tunger siger, at det er verdens mest privilegerede minoritet, som bor i Helsinki.

Finland var længe et fattigt landbrugsland. Hvis man spiser traditionel finsk mad, forstår man, at det er mad for folk, der er vant til lange dage på marken. Grød, kartofler, rugbrød og fisk eller vildt er mad, som har givet finnerne den sisu (udholdenhed), som de er så kendte for.

Markens traktorlyde er selvfølgelig for længst blevet skiftet ud med summende Nokia-telefoner, og hovedstaden Helsingfors er, til trods for sin ringe størrelse, i dag en kosmopolitisk by med gode muligheder for shopping, et rigt kulturliv og masser af fashionable barer og diskoteker.

Finland er de tusinde søers land. Her findes over 185 000 søer og næsten 180 000 øer. Antallet af søer og øer slår dog ikke antallet af saunaer, som Finland kan prale med. Nogen har regnet ud, at der findes omkring to millioner saunaer totalt i landet. Hvis man sammenholder det med det samlede antal borgere på ca. fem millioner, vil det sige, at der går 0,4 sauna per indbygger. At kunne sidde i sin sauna ved sommerhytten og drikke øl og spise pølser er unægtelig noget, som vores naboer i øst sætter stor pris på.

Header
Subject
Body
Footer