Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Frankrig - landet til dig som elsker livets glæder

Frankrig

De snedækkede Alper i øst, det mægtige og blæsende Atlanterhav i vest og Rivieraen med dens sol og dvaskt klukkende vand i syd. Herimellem er der sletter og højplateauer i Picardie og Alsace, bølgende grønne bakker i Normandiet og klipper i Bretagne.

Hvis du også forestiller dig masser af små og store vingårde samt et væld af kulturelle rigdomme, så forstår du, at Frankrig har en hel del at tilbyde, og at franskmænd har god grund til at være stolte over deres land.

Og stolte er præcis, hvad de er - nogen til og med selvgode og hovmodige. I politik og i kultur viser det sig, ved at Frankrig har nok i sig selv: Frankrig er en stormagt, som står på egne ben og nægter at åbne grænserne for fri påvirkning fra amerikansk kultur og fastfood, som ellers i disse globaliseringstider er en selvfølge i resten af den markedsøkonomisk styrede verden.

Det franske folk er ligesom landets geografi meget varieret. Det er en gammel myte, som fortsat er sand,  at franskmænd hverken kan eller vil snakke andet end deres eget sprog. I hvert tilfælde ude på landet. Hvis du taler engelsk på en restaurant, er du besværlig og må regne med tjenerens anstrengte blik. Hvis du forsøger at udtrykke noget på det franske modersmål, smelter selv den største lokalpatriot.

Header
Subject
Body
Footer