Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Bruxelles - europæisk magtcentrum med Nato´s og EU's hovedkvarter

Bruxelles

Bruxelles er byen, som er gået fra en undseelig tilværelse på den internationale scene til at blive et veritabelt europæisk magtcentrum. Her ligger Natos og EU's hovedkvarterer, og tunge gamblere inden for storfinans og politik bevæger sig hjemmevant på byens eksklusive restauranter. I nærheden af 250 000 udenlandske medborgere er virksomme inden for nogle af ovennævnte områder, og de udgør næsten en fjerdedel af Bruxelles samlede indbyggertal.

Bruxelles er også en by, som henvender sig til den almindelige besøgende. De, som bor i Bruxelles, er livsglade mennesker, som den berømte Manneken Pis - den lille statue af en tissende dreng - symboliserer. Her kan man lide at lave festivaler og processioner baseret på historiske temaer, hvor udklædte deltagere får torve og gader til at synes som var det middelalderen eller renæssancen.

Bruxelles er også et mekka for den madglade, med det traditionelle franske køkken rigt repræsenteret. En anden attraktion er kunst. I Bruxelles findes mestre som Bruegel, Cranach og Rubens, og mange andre kunsthistoriske legenders værker er repræsenterede på museerne. Det er også parkernes by, med flere grønne områder i bykernen. Og bare tyve kilometer fra byen ligger Waterloo - slagmarken hvor Napoleon blev stoppet  - som et tegn, på at Bruxelles ikke for første gang er centrum i kampen om magten i Europa.

Header
Subject
Body
Footer