Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Athen - snoede smågader, torve fyldt med taverner, restauranter og barer

Athen

Athen er kaos. Fra at have været en forvokset by med 4 000 indbyggere i starten af 1800-tallet, bor der i dag omkring 4 millioner mennesker i området Athen-Piræus. Den alt for hurtige befolkningstilvækst i kombination med den totale mangel på byplanlægning har gjort, at Athen har spredt sig helt ukontrolleret.

I Athen er der stor trængsel på de alt for små fortorve, for mange biler, motorcykler og busser med deres udstødningsgasser, når de hensynsløst tvinger sig frem på andres bekostning. At komme over gaden som fodgænger kan være livsfarligt, selv om man går over for grønt. Rødt lys er nemlig ingen garanti, for at en stresset buschauffør standser.

Men Athen har også en uimodståelig charme. Ja, det er faktisk umuligt at undgå at blive forelsket i byen. Tag bare den fantastiske torvehal i Athinas-gaden, eller det lille torv i Monastriaki med sin kæmpebasar, hvor man kan finde alt, man ikke vidste fandtes, eller den moderne Syntagmaplads med parlamentet og den ukendte soldats grav.

Athen er kontrasternes by. Som nabo til 1900-tallets hæslige byggeiver i beton bor Akropolis, det mest berømte monument fra antikken, som kan ses overalt i byen. I Athens ældste bydel Plaka, findes intet af storbyens travlhed.

Her spadserer såvel athenere som turister på de snoede smågader. Torvene er fyldte med taverner, restauranter, barer, natklubber og souvenirbutikker. I området findes også små tilfældige museer. Og for den som vil opleve Middelhavet er det bare at tage metroen til Piræus, hvorfra der afgår skibe til stort set hele den græske øverden.

Header
Subject
Body
Footer