Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Dublin

Dublin

Irland plejer at blive kaldt den grønne ø. Det bemærker man ikke nødvendigvis under et ophold i Dublin - men grønt er det! Nationalfarverne genfindes overalt. Det virker som om, man ikke alene fejrer, at man er irlændere, men også at man befinder sig i Dublin.

Dublin er en by med kulturudbud af ekstraordinære proportioner. Den folkelige kultur møder du, så snart du træder ind i en pub. Her trives musikken og drikkekulturen i glade venners lag med opbakning af folkemusikere. Den irske visetradition er udbredt i Dublin, selvom det jo selvfølgelig er omkvædene, der hurtigst lagrer sig i hukommelsen.

For dem der bliver trætte af pubber, er der uendeligt meget andet at tage sig til i Dublin. Flere af verdenshistoriens mest kendte forfattere kom fra byen, og det er mærkbart, uanset hvor man vender sig. Du kan besøge forfatterhjem, som har tilhørt Yeats, Joyce, Wilde, Behan og mange flere. Ligeledes er der regelmæssige udstillinger og højtlæsninger for de interesserede, og dem er der mange af i Dublin!

Hvis der er mulighed for det, bør du overvære en danseopvisning med den folkedans, der har inspireret til Riverdance, som hovedtema. En utrolig opvisning i dygtighed og kropskontrol.

Når du har fået nok af aktiviteterne i byen, kan du begive dig ud i omegnen af Dublin. Snart støder du på småveje, som fører dig gennem bølgende landskaber og efterhånden ender ved et stort, frådende hav. Dublin har mange sider. Oplev så mange du kan nå!

Header
Subject
Body
Footer