Nyhedsbrev

Firenze

Firenze

Firenze er en by, der tager pusten fra dig ved første blik, og det fortsætter, når du ser, hvad der gemmer sig bag den storslåede arkitektur. Firenze er i sandhed en af menneskehedens stolteste øjeblikke. Den vestlige verdens historie er mærkbart nærværende, fra de gamle romere og frem til vore dages moderne Italiens kulturelle og arkitektoniske præstationer. Alt dette udgør selve essensen af Firenze.

Firenze domineres af den middelalderlige arkitektur. Mest kendt er kuplen Il Dumo på Santa Maria del Fiore katedralen af arkitekten Brunelleschi. Kuplen i Firenze imponerer med sine 42 meter i bredde og 55 meter i højde, og giver byen sin mægtige karakter. Men der er mange andre bygninger, der imponerer, når man vandrer langs de gamle brostensgader og på det enorme torv i Firenze.

Bevæger man sig ind i byens mange domkirker, katedraler og andre historiske bygninger, finder man eksempler på historisk verdenskunst af kunstnere med næsten hellig status: Botticelli, Martini, Giotto, Giambologna og mange flere.

Vin og mad i Firenze

Firenze er hovedstad i regionen Toscana. Det betyder, at udvalget af vin hører til de bedste i verden, og vinen kompletteres af et køkken, som er blandt Italiens stoltheder. Gennemgående set serveres der fantastiske råvarer fra omegnen. Og netop adgangen til gode råvarer har givet køkkenet en enkelthed med få, naturlige ingredienser og en fantastisk smagsrigdom.

Firenze er en fest for alle sanser. Du er sikker på at være mæt af oplevelser, når du vender hjem.

Header
Subject
Body
Footer