Vi anvender cookies for at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse af vores tjenester. Når du fortsætter, accepterer du brugen af cookies.

Kulinariske oplevelser i London

London

M Manze, Tower Bridge Road.
Her kan du spise den kraftige engelske ret "eel, mash & liquor", altså ål, kartoffelmos og ærtesovs, som man så hælder godt med chilivinaigre over. Har du problemer med kogt ål, vælger du tærte i stedet. Lokalerne er 150 år gamle med vægfaste træmøbler og kakkelvægge. Kun frokost.
Prisleje: Billigt.

Royal China, Queensway 13.
Dim Sum betyder "små ting som man kan knuse et hjerte med". Det kan være alt fra små friturestegte boller fyldt med grøntsager og peanuts til pastapuder med rejer eller puder hvor rispapir er viklet omkring stykker med hajfinner. Sjovere jo flere man er ved bordet og jo flere småretter man bestiller.
Prisleje: Billigt.

Itsu, Draycott Avenue 118.
Japansk restaurant som har fået en pris for sin afslappede stil, og fordi man lægger al bestræbelse på maden og ikke på at folde servietter, indtil de ligner Big Ben eller noget andet enerverende og højttravende. Maden passerer forbi foran ens næse ved bardisken, hvor man sidder. Det rullende bånd er dels hyggeligt at se på, dels praktisk fordi det er lettere at se, om man kan lide retten end at forsøge at tyde en japansk menu på almindelig vis. Man tager det, som ser godt ud. Så betaler man efter antallet af tallerkener og deres farve - hvid 2,50 pund, guld 3,50.
Prisleje: Mellem.

Busabong Tree, Cheyne Walk 112.
Hvis det bare havde lykkedes mig at undgå at få friske korianderblade i min mad, anser jeg det thailandske køkken for et af verdens bedste. Sprøde forårsruller (popia), kyllingsuppe med en stor, rund smag på grund af al kokosmælken (tom kha gai), stegte nudler med rejer, bønnespirer, peanuts og revet kålrabi (pad thai). Prisleje: Mellem.

Cactus Blue, Fulham Road 86.
Mexicansk restaurant af den finere slags. Mere mangokylling, tunfisk stegt på rist og bourbonmarmelade end kedelige tacos. Prisleje: Dyrt. Bali Sugar, All Saints Road 32a. På en måde døde stedet, da Hugh Grant og Julia Roberts gik ind ad hoveddøren i filmen Notting Hill. Intet sted kan leve op til at være en romantisk kulisse, og at alle gæster bare kommer for at have været der. Dog, elegant sted med den type asiatisk menu, der ligesom indeholder alt.
Prisleje: Dyrt.

Header
Subject
Body
Footer