Nyhedsbrev

Best Deals - Flyg till Dubai- Emirates

Los Angeles – glitter, glamour og Hollywood

Los Angeles

I filmen L.A story taler Steve Martin med et informationsskilt ved siden af motorvejen om sit jeg, sin eksistensberettigelse og sin karriere i filmens verden. Et meget slående billede af dagens Los Angeles. Stop nogen på gaden, som bor i denne megaby og bed dem om tre ord, som kendetegner Los Angeles. Med ret stor sandsynlighed bliver det ordene: film, sol og helse. Her samles USA's, for at ikke at sige verdens filminteresserede, med drømme om at blive superstar eller producent en skønne dag.

Her skinner solen året rundt, aldrig koldere end en dansk junidag, og helse er den livsstil, som synes at have kommet for at blive. Langs den kilometerlange kyststrækning findes småveje, som døgnet rundt fyldes med folk som løber på in-liners, cyklister, joggere eller folk i fuld fart på powerwalk. Alle er solbrændte. Når solen står op, samles surfere for at fange de bedste bølger, to timers surfing før man går på job er ikke ualmindeligt.

Egentlig er det forkert at snakke om Los Angeles som en by, den er snarere et område eller et landskab. Her ligger nemlig 80 mindre byer. Hollywood er en, Santa Monica en anden, South Central en tredie. Ganske vist forbinder mange netop byen med film og glamour, men Los Angeles er også en by med racemodsætninger, bandekrige og enorme miljøproblemer.

Den som kommer til det sydlige Californien for at snuse til Los Angeles' enorme forlystelsesudbud, skal tænke på noget vigtigt - bil. Uden den er det næsten umuligt at opdage Los Angeles. Og hvem ved, måske begynder et informationsskilt langs Sunset Boulevard at snakke med dig. I Los Angeles ville man ikke blive det mindste overrasket.

Header
Subject
Body
Footer